Hvordan føles det?

​

En psykedelisk oplevelse på svampe kan være vidt forskellig fra gang til gang. Man taler om, at “set” og “setting” spiller ind på, hvordan oplevelsen bliver. Med “set” tænkes på “mindset”, altså om man er klar til oplevelsen, har forberedt sig mentalt på at acceptere hvad der måtte komme, og så at sige har en “god energi”, i forhold til det der venter.

 

Med “setting” tænkes på de ydre rammer: Hvem man er sammen med? Er man indendørs eller ude i naturen? Hvordan er lokalet indrettet, hvis man er indendørs? Er man fælles med andre om oplevelsen, eller søger man ind i sit eget “space”, med hovedtelefoner og bind for øjnene?

 

I terapeutisk sammenhæng arbejder man typisk med en “tripsitter”, hvis opgave det er at guide en igennem oplevelsen, og som man gennem et antal indledende samtaler har opbygget et tillidsforhold til. Det er vigtigt, at man er fuldstændig tryg ved at bede om hjælp, hvis oplevelsen undervejs bliver udfordrende.

 

Her opbygges også bevidstheden om, at det her er ikke farligt. Selv hvis det bliver udfordrende undervejs, så hold fast i, at du kommer ud på den anden side. Ingen har nogensinde siddet fast i et trip.

 

Tripsitteren vil være til stede før, under og efter den psykedeliske oplevelse. Selve oplevelsen varer 4 til 6 timer, så man starter typisk om formiddagen. Rummet er hyggeligt indrettet, dæmpet lys, behagelig, lidt meditativ musik, en tryg atmosfære. En afmålt mængde tørrede, pulveriserede svampe overhældes med varmt vand, lidt citron og honning hjælper på smagen…

 

Efter en halv times tid kommer virkningen så småt: smilet bliver lidt bredere, kroppen bliver behageligt tung, afslappet, en smule fremmed. Der kan være en følelse af at alting bliver en smule uvirkeligt og samtidig nyt og dragende. Der kan også være en trang til at søge indad, mærke sig selv. Ofte ledsaget af en dyb ro og lykkefølelse.

 

Det er typisk heromkring man er klar til at lægge sig ned med sin dyne eller sit tæppe, tage øjenmaske på og synke ind i oplevelsen. Der kan være “visuals”: farvede geometriske mønstre, som bevæger sig til musikken.

 

Virkningen når sit højdepunkt efter ca. en time, og for nogle kan opstigningen være udfordrende: man skal give slip på sig selv og på kontrollen, lade sig føre med, og acceptere, hvad der kommer. For nogle falder det naturligt, men for andre kan det være angstprovokerende, og de kan opleve angst, kvalme og hjertebanken. Her er tripsitterens arbejde at berolige, holde i hånden og guide igennem. Det er også derfor det indledende arbejde med tillidsopbygning er så vigtigt. Oftest er det blot en tærskel, man skal over, lidt som hvis man har svært ved at slappe af under massage, men pludselig er den der.

 

Under resten af oplevelsen har langt de fleste positive oplevelser. Musik kan opleves så stoflig, at det føles som om selve tonerne fysisk bærer én. Det kan være oplevelsen af uendelig, altomsluttende kærlighed. Til sig selv. Til alt omkring én. Til selve livet og universet. Tilgivelse, accept og taknemmelighed er også ord, der ofte dukker op. Mennesker, der har døjet med angst, depression eller lignende beskriver den uendelige lettelse, når det går op for dem, at de slet ikke behøver at have de tanker. Andre har meget spirituelle og/ eller religiøse oplevelser.

 

Det sker også, at nogle har mere udfordrende oplevelser. Før i tiden kaldte man den slags “bad trips”. Det er dog ikke et begreb, man bruger i terapeutisk sammenhæng. Hvis man har taget svampe med det formål at få en behagelig oplevelse, måske en natur- eller musikoplevelse, og så bliver konfronteret med fortidens svigt eller sin egen dødelighed, så er det klart, at man ikke har fået, hvad man kom efter.

 

Men kommer man for at arbejde med depression, OCD eller dødsangst, kan det være nødvendigt også at se på de mørkere sider, både af sig selv, livet, fortiden og fremtiden. At komme overens med tingenes tilstand, så at sige. Det kan være angstfyldt, det kan være skræmmende og det kan være forbundet med en følelse af håbløshed. Det er også her, tripsitteren kommer ind i billedet. Det kan være man har behov for at blive holdt om eller holde i hånden. Det kan være man vil op at sidde og have øjenmasken af. Måske har man behov for at dele og fortælle, og måske vil man hellere guides. Det vil typisk handle om at gå ind i oplevelsen, også selv om den er ubehagelig. Undersøge, hvorfor den kommer. Hvad er det, du skal lære, erfare, acceptere? Ofte vil det føre til erkendelser som: “Nu forstår jeg, hvorfor jeg har haft det sådan, så nu kan jeg lægge det bag mig.” eller “Nu har jeg accepteret hvor jeg står. Jeg behøver ikke kæmpe imod mere. Nu kan jeg leve igen.”

 

Terapi er ikke altid behageligt, mens det står på, men udbyttet kan være enormt.